INDRE RO retreat

Opholdet handler om at skabe ro i din krop, din psyke og dit nervesystem. Gennem oplæg/undervisning og øvelser, vil du kropsligt integrere psykologisk viden, der hjælper dig med at blive den forælder og version af dig selv, du længes efter at være. Du vil blive præsenteret for viden om hvordan din psyke og krop fungerer og få redskaber til, hvordan du passer på dig selv, så du bliver i stand til at regulere dit eget indre – og dermed også dine børns.

Opholdet handler om mere end afslapning. Det handler om at integrere psykologisk viden på et dybere plan indeni, så du kan udvide din bevidsthed, få en stærkere forbindelse til din krop og dens signaler, mærke mere indre ro og få en langt større kontakt og forbindelse til dig selv. Du vil gå derfra med et næret sind og en næret krop og få øjnene op for, hvordan du indgår mere ligeværdigt, roligt og trygt i relationen med andre mennesker.

En omsvøbende pakke af velvære, oplysning, afspænding, forløsning, bevægelse, udrensning og selvforkælelse. Målet er, at du går fra opholdet med en udvidet bevidsthed, næret krop og følelse af genetableret indre kontakt, der vil give dig nye erfaringer for en mere blid og selvkærlig måde, at være i dig selv og i verden på fremadrettet. 

Du kommer til at opleve

  • Bevægelse og dans!
  • Afspænding og restitution.
  • Undervisning i relationspsykologi & tilknytningsmønstre.
  • Oplæg omkring årsagen til indre uro og hvad der skal til for, at skabe indre ro.
  • Oplæg omkring sammenhængen mellem krop og psyke.
  • Forløsende øvelser, der skaber mere ro og balance indeni.
  • Introspektive skriveøvelser.
  • Naturterapi + “Skovbadning”.
  • Meditation og visualisering omkring dit indre barn.
  • Sauna + koldtvandskar. 
  • Gruppeøvelser og terapeutiske samtaler.
  • Kvindecirkler + fællesskab.

Det praktiske

 

Retreatet afholdes i helt rolige og isolerede omgivelser, omringet af skov og natur. Her skal du bo i et bjælkehus med mulighed for dobbeltværelse eller enkeltværelse, og du kommer til at blive næret, inspireret og undervist i den store nyrenoverede dansesal, der ligger lige ved siden af. 

Indtjekning er torsdag klokken 15.00, og udtjekning er søndag klokken 11.00

Opholdet er med fuld forplejning og maden er vegetarisk og 100 % økologisk, mælke- og glutenfri.

Adresse : Ikastvej 7, 7361 Ejstrupholm

Afbudspolitik : Det er ikke muligt at få refunderet beløbet ved afbud, men du er altid velkommen til at give eller sælge din plads videre. Send os i så fald en mail med navn på den deltager, der overtager din plads : hej@mariaanderson.dk

Aflyses retreatet af arrangør (Pga. nedlukninger eller andet covid-19 relateret f.eks.) får du det fulde beløb refunderet. 

“Kombinationen af kvindefællesskab og aktiviteter som sauna, gåtur i stilhed, dans og dybe samtaler, har åbnet mine øjne og udvidet min horisont. Jeg har sjældent følt mig så hørt og set, og går herfra inspireret, klar på at tage mig selv mere alvorligt og give mine følelser og signaler opmærksomhed, i stedet for at lægge låg på.”

Hvor skal jeg starte …  Jeg har følelsen af taknemmelighed over at have mødt jer. De sidste tre dage, har givet mig et enormt indblik i en verden, jeg troede, jeg kendte, men som har vist sig, jeg kun havde berørt overfladen af.  Kombinationen af kvindefællesskab, til dels grænseoverskridende aktiviteter som nøgen sauna, gåtur i stilhed, dans og dybe samtaler med fremmede, har åbnet mine øjne og udvidet min horisont.  Jeg har sjældent følt mig så hørt og set, og går herfra inspireret, klar på at tage mig selv mere alvorligt og give mine følelser og signaler opmærkomshed, i stedet for at lægge låg på. Den gruppe, vi har været, fortjener også opmærksomhed her. Energien iblandt os og med jer har været helt særlig, og har også fået mig til at reflektere over, hvilke relationer jeg har hjemme – hvem nærer mig egentlig???Hold fast i dette format, i har skabt. Det fungerer på alle plan! Jeg har faktisk kun positiv feedback og kærlighed til jer. Jeg drømmer om, at i vil samle lige præcis denne gruppe af modige, betydningsfulde kvinder i en form for reunion. Det ville kunne noget helt særligt, er jeg overbevist om. Jeg har lyst til netop dette fællesskab igen. At bygge på, udfordre og udvide. Til sidst vil jeg sige tak til jer. I gør i fællesskab, som her, en kæmpe forskel ved bare at være jer. I ånder og udlever virkelig det, retreatet handler om, som gør det ægte og troværdigt. Tak for dette rum, for jer, alle de modige kvinder og tak til mig selv for, at jeg troede på, at det var det her jeg skulle, og at jeg gjorde det.”

– Kristine

 

Jeg er normalt typen, der bedst kan lide at gemme mig i hjørnet og undgå fællesskabet. Det har altid været dét, som føltes mest trygt. Det har været den helt stik modsatte følelse på det her retreat. Den energi, der var her fra vi ankom, og det rum der blev holdt hele vejen igennem, gav mig lysten og modet til at springe ud i det, og give mig selv fuldt ud. Og den oplevelse, det har været, ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal finde ord for. Jeg tror, at det tætteste jeg kan komme på, må være livsændrende, forløsende og befriende. Hele retreatet har virkelig været indbegrebet af Indre Ro. Og wow hvor var det lige, hvad jeg stod og manglede! Noget så simpelt, som at sidde helt nøgen og sårbar i en sauna og cirkel med andre modige kvinder – det kan bare noget helt vildt og specielt!”

– Cathinca

 

Nogle gange i livet indgår vi i fællesskaber, som ikke kan undgå at blive skelsættende, livsændrende og uendeligt kraftfulde og meningsfulde – dette retreat har været det hele! Skelsættende fordi, jeg opdager, hvad jeg har brug for, for at nære mig. Livsændrende fordi, jeg er blevet helet i mit indre barn. Kraftfuldt fordi, kvindecirklen er magisk. Meningsfuld fordi, jeg føler mig set, hørt og forstået. Retreatet har været fortættet med kærlighed og milde øjne! SÅ fint faciliteret af Maria og Christinna. Der er hjertevarme og begge kvinder formår, at få os til at føle os velkomne. – Det føles, som at komme hjem. Alt er så rent og nærende.  Maden, energien, øvelserne, kærligheden, ægtheden, dynerne. Jeg føler, at hver en celle i min krop er blevet holdt om og holdt af – både af andre og af mig selv. Tak til jer og tak til mig selv – det har været meget betydningsfuldt for mig!”

– Anne

 

Meget af den viden, jeg har fået gennem min uddannelse på Blackbird, den føler jeg, er blevet integreret på et dybt og personligt plan. Jeg har fået en bevidsthed om egen krop, og hvor stor betydning det har, at fylde nærende benzin på motoren. Både i form af ren kost, men også gennem fællesskab og gode relationer. At kunne mødes med så mange fremmede, men ufatteligt skønne kvinder, det har fyldt mig med en indre power – som giver ro. Vores nervesystemer har smeltet sammen og vi har løftet hinanden til et højere plan. Jeg har følt mig som en del af en fantastisk film / serie, som foregik for mange år tilbage – lidt som de underspillede kvinder i Vikings. Vi har virkelig været tilbage til rødderne og det simple liv, men hvor kvinder er udstyret med en power, der er uovervindelig. Lige i dette sekund, ser jeg faktisk følgende for mit indre : En flok nøgne, perfekte kvinder som står i rundkreds under månens skær. Vi damper af varme fra saunaen og danser om bålet! Intet kan vælte os omkuld. Det er med en ambivalent følelse, at jeg drager hjemad. Jeg glæder mig til, at have mine børn i mine arme igen, men det fællesskab og den forståelse for mit indre, som jeg har oplevet her – det vil jeg savne. Maria og Christinna har været eminente til, at skabe et rum med varme og plads – og omgivelserne, maden, gaverne og alt det andet, er jeg dybt taknemmelig for. Det her retreat, er i sandhed “ferien man ikke vil hjem fra”. TAK!”

– Sarah

 

Programmet har været så dejligt. Der har været tid og plads til, at nyde det hele. Fællesskabet, dybden, sårbarheden, indre kontakt, ro, grin, tårer, næring, alenehed – men i forbundethed. At være vidne til så mange smukke forskellige kvinders indre smerte, udvikling og indsigter, er simpelthen noget af det smukkeste, jeg længe har overværet / været en del af. Jeg har personligt fået det med mig, at fællesskaber er meget mere betydningsfulde for min trivsel, end jeg havde regnet med. De elementer i har præsenteret, såsom dans, mad sauna, natur og deling i cirkler, er virkelig noget jeg vil huske og forsøge at implementere mere i min hverdag. + Det at skrive. Det er jo et fantastisk redskab. Vigtigheden af, at nære mig selv. Når jeg passer på mig, er alt hvad jeg er og giver, fra et meget kærligere, ægte og roligt sted. At jeg skal omgås flere modige, stærke, sårbare og seje kvinder. At jeg skal lytte mere til mit hjerte end mit hoved. At aktivt vælge mig selv, mine længsler og behov til. Tak for at have været nogle skønne værtinder. Tak for dem i er og det i skaber. Tak for at være en kæmpe inspiration. Tak for, at i går de smukke og vigtige skridt, som i gør. Jeres døtre er så heldige, at have sådan nogle forbilleder som jer.”

– Josefine

 

Jamen alt har været godt. Rammesætningen – 4 dage med kvinder i cirkler – har virkelig fungeret godt. I løbet af de 4 dage, har jeg været igennem forskellige stadier, rejser og sindstilstande. Der har været plads til, at jeg kunne hoppe ud og ind af mine aha-oplevelser og der har været en fin veksling mellem “træning” af sine skyggesider / møntre med andre, og bearbejdning / refleksion med sig selv. Jeg har lært 14 helt fantastiske kvinder at kende og jeg er sikker på, at jeg kommer til at holde kontakten med flere. At i blander og kombinerer fokus på krop og psyke er helt perfekt for mig og ræssonerer totalt. Og de specifikke øvelser, opgaver og aktiviteter i vælger, har været enormt rare og tilfredsstillende. Der har været et kærligt rum og i balancerer tydelighed og kærlighed så skønt. Og jeg tror, at jeg vil tage præcis de to størrelser, i endnu højere grad, med mig hjem. Det står tydeligere klart for mig, at jeg skal have større opmærksomhed på min krops tilstand og nære den med alt godt fra naturen. Jeg skal viderebringe den opmærksomhed til min familie og alle arenaer i mit liv. Kærlighed er min DNA og jeg skal i virkeligheden bare følge min intuition og udvise al den kærlighed, jeg evner at give mig selv og andre. Endnu flere kærlige netværk i mit liv, fyldt op af tydelighed og kærlighed. Så kvinder – Maria og Christinna – af hjertet tusind tak for en fantastisk stund og tak for at dele jeres livsformål med mig og invitere ind til et sted, hvor jeg er mig selv nær.” 

– Anna

 

Vi har nået mange dejlige ting, i et meget roligt tempo. Jeg har mødt en gruppe dejlige kvinder, som jeg føler forbundethed med. Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg skal mærke mig selv og hvad hjertet banker for. Jeg føler mig ligeså genopladet, som havde jeg været 14 dage i Thailand – denne gang slipper jeg for jetlag. Min krop og mit sind er næret på en måde, som jeg ville ønske, at den kunne være langt oftere. Jeg føler mig stolt over, at have tilladt mig selv, at nyde i fulde drag. Jeg har fået inspiration til at nyde, uden at dulme. TAK! ”

– Kristina 

 

Jamen alt har været godt, og jeg vil gerne hive nogle ting ud, som er særligt gode. Først og fremmest er i begge to virkelig nogle rare og behagelige kvinder at være omkring. Jeg har virkelig værdsat jeres måde at møde os på, og jeres menneskelighed. Tak for det. Det har været dejligt, at der har været plads til og opmærksomhed på, at man godt må føle andet end ro, selvom vi er på et “Indre Ro Retreat” og at der ikke har været et mål om, hvor vi skal hen – men at det handler om at registrere hvordan man har det, og at alle følelser er okay. Jeg tager mange ting med hjem. Blandt andet bevidstheden om, hvad kvindefællessksaber kan. Jeg skal hjem og samle kvinderne i mit liv ude i min kolonihave, kan jeg mærke. Derudover tager jeg alle de “små” ting med mig, som jeg kan integrere i min hverdag – som at skrive, registrere mine følelser og min krop, og tage mig selv alvorligt og møde mig selv, og særligt mine følelser, med kærlighed. Jeg havde en oplevelse fredag aften, hvor jeg virkelig kunne mærke tårerne presse sig på, og så tænkte jeg for mig selv : “Ja, Tessa, det kan jeg fandeme godt forstå, at du græder over. Det er da også trist.” Og bare den indre accept og forståelse gjorde mig helt rolig. Vild oplevelse. For mig. Så tak for det hele! Jeg er meget taknemmelig for den her oplevelse. ”

– Tessa 

 

Det bedste har været, at møde alle de skønne og forskellige kvinder, og mærke hvad fællesskabet kan rumme af indsigt, sårbarhed og varme. Sammensætningen af programmet har været tilpas afvekslende. Det har været dejligt at give sig hen til bare “at være”. I har som værter fået mig til at føle mig velkommen. Det har været nemt at finde ro i jeres selskab. Der er særligt én ting, som jeg tager med mig hjem. At jeg i højere grad vil vælge de mennesker, jeg bruger min tid med, udfra om det giver mig god energi. Jeg vil helt sikkert dyrke kvindefællesskabet mere i fremtiden. Tak for jer og en rolig weekend. ” 

– Maria

 

Hele opholdet har været, som at træde ind i et rum fuld af hjertevarme, ro og guidning. Jeres guidning og måde at facilitere de forskellige programpunkter har indbudt til ro og samhørighed, både med mit indre og med de andre kvinder. Jeg har følt mig holdt og rummet. Jeg har følt mig forstået. Jeg har følt mig, som mig. Vekselvirkningen mellem bevægelse, dans, gåtur, øvelser til at mærke kroppen, meditation, sauna og øvelser, der kræver mere af hovedet – skrivning og oplæg, har været perfekt for mig. Mellemrummene hvor der har været plads til mere løse snakke har også været værdifulde og af tilpas længde. Det var rigtig rart, at det ved ankomst var bestemt, hvor jeg skulle sove. Jeg har virkelig fundet en indre ro og dybde i mig selv, som jeg ikke har mærket i meget lang tid. Jeg har fået indsigter – både nye og en bekræftelse af noget, jeg godt vidste dybt inde, men ikke havde taget alvorligt. Jeg ved nu, at ro bliver nødt til at være en mere integreret del af min og min families hverdag. Tak for at skabe så fint et rum. Tak for jer.”

– Helle

 

Jeg har fået roen til, at kunne mærke mig selv. Jeg har sammen med fantastiske kvinder, fået mit nervesystem i ro og har spejlet mig i dem og deres historier. Hvilket har givet mig en fantastisk følelse af fællesskab og tilhørsfølelse. Denne vilde og fantastiske oplevelse har givet mig så mange indsigter. Jeg er meget mere mig, end for fire dage siden. Jeg har en tiltro til fremtiden og nyder nutiden. Alle ting, skal nok komme på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har en nyfunden tålmodighed og indre tro på, at mit indre og min krop har svarene.Jeg glæder mig til at give mig selv den omsorg og tid, jeg har brug for.

– Simone

 

 Jeg har fået en masse vidunderlige samtaler. Jeg har lyttet til mange rørende delinger. Jeg er kommet ned i kroppen. Jeg har genopdaget vigtigheden af at skrive og fået en idé om, hvordan jeg får det med hjem i min hverdag. Mit nervesystem er blevet endnu roligere. Jeg har nydt de andre kvinders selskab. Jeg har nydt de flotte omgivelser, som også er beroligende for nervesystemet.Jeg har følt mig forkælet med velvære og skønne gaver. Jeg har brugt mine sanser, hvilket har været med til, at få mig ned i kroppen. Jeg har fået ideer til nye prioriteringer i min hverdag. Jeg har nydt den stille tid alene til mig selv. Jeg har følt det spirituelle ved, at sidde i en smuk cirkel med andre kvinder, med smukke elementer fra naturen placeret i midten. Jeg har følt mig næret på det følelsesmæssige og spirituelle plan. Jeg har følt en forbundethed med de andre kvinder på et kvinde-urdrift-plan. Jeg har nydt at føle mine egne følelser og de andre kvinders følelser. I hverdagen higer jeg virkelig efter at føle mere og især at føle andre mennesker. ”

– Ditte

 

Jeg har fået en masse selvindsigt og mærker meget mere balance. Jeg har fået mere ro på, og er blevet bedre til at være i nuet, nyde stilheden og mærke min krop. Noget fortæller mig, at det ikke er sidste gang, jeg prøver det her retreat, for både krop og sind. Jeg har været dejligt social – helt uden filter, hvilket har været så befriende. Jeg er blevet mere “ligeglad” med, hvad andre tænker, og kan bedre være mig selv. ”

– Rikke

 

Retreatet var meget mere end jeg har turde forvente. Maria og Christinna har formået at skabe et trygt rum, hvor jeg har følt mig set og hørt, og samtidig modig nok til at nå dybt ind i mig selv. Samværet og kærligheden der er blevet delt mellem alle os stærke og modige kvinder har været fuldstændig magisk. Jeg tager hjem med en ro, tillid og kærlighed til mig selv om at jeg er præcis som jeg skal være, og tingene kommer til mig når jeg er klar. Kæmpe varm anbefaling fra mig. ”

-Stine

 

Kære Christina og Maria. Af hjertet tak for det fineste INDRE RO retreat. Jeg har elsket at lade mig svøbe i jeres åbenlyse gæstfrihed og autentiske væremåde. For mig har der været en fantastisk fin balance mellem oplæg/indhold og rum til bare at være. Jeg mærker og oplever to yderst kompetente og nærværende spaceholdere, som har gjort det muligt for mig, at læne mig tillidsfuldt ind i alt hvad der har været. Hvis du længes efter et pusterum fra hverdagen og ønsker at stimulere til en mere bevidst hverdag, så vil dette retreat være en gave for dig! Præcis, som det var for mig!”

-Malue

 

Jeg tog på indre ro uden nogen erfaring med terapi eller nogen særlig stor bevidsthed om min krop, men med et ønske om begge dele. Det ønske fik jeg opfyldt! Maria og Christinna skabte et rum, der føltes trygt og dejligt, både at være i, men også at dele i. Jeg kunne helt sikkert godt finde på at deltage på et af deres fremtidige retreats igen! De får mine varmeste anbefalinger.

-Annelise

 

Kære Christinna og Maria <3 Af hjertet tak for en fortryllende weekend. I er to yderst autentiske og kompetente værter, som i den herligste luksus, formåede at skabe en tryghed der gjorde, at jeg i de forskellige øvelser, turde overskride mine grænser og give mig fuldstændigt hen til jeres guidning og energi. Det har givet mig et stort selvtillidsboost, samt klarhed over hvilke veje jeg skal gå, med nogle af mine fremtidige udviklingspunkter. Med mig hjem tager jeg, en masse inspiration, læring og redskaber til at øve mig i at skabe mere indre ro. Mange tak for det hele! Har du lyst til at være god ved dig selv, på alle tænkelige måder, så er dette retreat absolut for dig! 

-Louise

 

” Det har været en weekend i nogle skønne trygge rammer, med en masse dejlige kvinder som alle ville alt det bedste for hinanden, ingen fordomme eller bedømmelser kun åbenhjertighed og kærlige tanker. For mig var det en vild oplevelse, både grænseoverskridende og fantastisk. Jeg har ikke prøvet denne type retreat før, men jeg havde virkelig brug for at få indre ro/ro på mine tanker og bedre søvn. Jeg har fået en masse værktøjer og oplevelser med hjem, som helt sikkert vil hjælpe mig på vejen til mere indre ro og glæde. Tak for det. ”

-Jonna

 

” Sidder du også lidt fast i hamsterhjulet og har brug for en ægte pause for at zoome ind og mærke dig selv og dine følelser, så gør dig selv den tjeneste at booke et Indre Ro retreat ved Maria og Christinna. Maria og Christinna er begge nogle hjertevarme, skønne og dygtige kvinder, som har formået at skabe et retreat, der indbyder til selvforkælelse og giver dig mulighed for at komme i kontakt med dit indre. Jeg vidste ikke selv helt, hvad jeg skulle forvente og var lidt skeptisk i forhold til, om jeg virkelig kunne komme helt ned i tempo og komme bedre i kontakt med mig selv på blot en weekend, men den tvivl blev gjort til skamme. Jeg er virkelig taknemmelig for og beæret over at have delt en weekend fyldt med glæde, sårbarhed og en masse nye indsigter i et fællesskab af stærke og modige kvinder. Jeg vil til enhver tid anbefale alle at give sig selv den gave og håber, at jeg får mulighed for det igen. ”

– Mia