
FORLØB FOR KVINDER • på det gamle refugium, Den Gamle Avlsgård
FORBUNDET & FORANKRET
For dig, der savner en dybere forbindelse med dig selv og med et fællesskab af andre kvinder.
Når du forankres i dit eget autentiske indre, kan du skabe dyb forbindelse med dig selv og andre
OM FORLØBET
Vi mødes 3 separate dage, hvor det overordnede tema er at skabe forankring i sig selv og forbindelse til fællesskabet.
Du kommer til at opleve en vekselvirkning mellem øvelser, der er udadrettet mod fællesskabet og indadrettet mod dig selv. Det vil for eksempel være en bevægelse mellem procesrum, hvor vi som værtinder holder rummet trygt for dybe(re) samtaler og delinger i fællesskabet, og en mere indadvendt faciliteret praksis, hvor vi sender jer ud i orangeriet i stilhed, for at svare på introspektive spørgsmål for jer selv, der fordyber jeres forankring indadtil i jeres eget kropslige fundament.
I vil opleve en pendulering mellem udadrettede og indadrettede processer. Herunder stilhed og introspektion, delinger i cirkel, terapeutiske gruppeprocesser, kunstterapi, meditationer og visualiseringsøvelser, bevægelse, terapeutiske spørgsmål, naturvandring i bare fødder med intention, ceremonier og ritualer og næringsrig mad i det store fællesskab på refugiet.
Du kommer til at spise alle måltider sammen med det store community på refugiet, at forbinde dig dybt med de andre kvinder og at skabe en dybere forankring i dig selv og dit eget indre fundament.
Forestil dig at ligge her på en blød madras i orangeriet - i stilhed - med forandrende refleksionsspørgsmål og din notesbog …
-
På dagene får du hjemmelavet, økologisk og næringsrig mad, serveret i det gamle refugiums store spisesal.
Måltidet er community baseret og du bliver derfor en del af fællesskabet på gården under måltiderne.
-
På dagene bliver du guidet gennem spørgsmål, refleksionsøvelser og restituerende pauser til at forbinde dig dybere med dig selv, skabe dybere rødder og at forankre dig nedadtil mod din krop.
-
På dagene bliver du præsenteret for forskellige former for intuitiv bevægelse - herunder Yolates og bevægelse i naturen.
-
Fællesskabet er en vigtig og stor del af forløbet. Du vil opleve gruppe-terapeutiske processer med både det store fællesskab og i mindre grupper.
DATOER
16. maJ KL.10 - 17
6. juni KL. 10 - 17
8. august KL. 10 - 17
LOKation
Det gamle refugium, Den Gamle Avlsgård
Ved Nationalpark Vadehavet
(I nærheden af Ribe)
PRIs
3.600 kroner
DINE VÆRTER
MARIA ANDERSON
Maria er kandidatuddannet i Pædagogisk Psykologi og har siden specialiseret sig i relationer og traumer. Hun har en 4-årig terapeutisk uddannelse og efteruddannelse indenfor nyere traumeteori. Hendes helt store passion er arbejdet med at (gen)skabe forbindelsen mellem tanker / kognition og krop / sanser – både gennem individuelt terapeutisk arbejde og gennem helbredelse i trygge fællesskaber. Maria er selvstændig kropsorienteret samtaleterapeut og underviser på et Psykoterapeutisk Institut i København. Hun har mange års erfaring med at holde trygge rum for menneskelig udvikling og med at facilitere dybe og næringsfulde fællesskaber for kvinder.
LYKKE ELUNA
Lykke er kaospilot, astrologisk terapeut, intuitiv leder og kulturiværksætter. Hun er her for at guide livskraft og energi hos kvinder og i flokke af mennesker, som har valgt at følges ad. Lykke har mange års erfaring med at facilitere kvindefællesskaber og med at få communitys til næres, vokse og gro. Lykke prioriterer arbejdet med kulturskabelse, individuelle udviklingsprocesser og healing højt – og det udfolder sig både gennem samtaler og fællesskaber i cirkel. At kunne være helt sig selv, som dem vi er, sammen med andre mennesker, er en af Lykkes stærkeste visioner og værdier i arbejdet med kvindefællesskaber.
TILMELDING
Du tilmelder dig ved at sende en mail via knappen herunder og overføre beløbet til 240332 på MobilePay. Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding.